Nu får vindmøllevinger materialepas til genanvendelse
Nyt materialepas skal gøre det nemmere at adskille og genanvende materialer fra vindmøllevinger. Det er et vigtigt skridt i arbejdet med at skabe en skalerbar og omkostningseffektiv industri for udtjente vinger.
Foto: Pixabay
Siemens Gamesa, Vestas og LM Wind Power vil fremover udvikle vingepas til deres vindmøllevinger. Det skal give bedre overblik over de anvendte materialer og deres placering i producenternes forskellige vingemodeller.
Den nye fælles standard skal blandt andet gøre det nemmere for genvindingsvirksomheder at håndtere udtjente vindmøllevinger.
– For os er materialepasset et simpelt og anvendeligt værktøj, der betyder, at vi kan se, hvad vi kan forvente at finde i vingerne, og hvor vi kan finde de forskellige elementer. Det gør det muligt at øge hastigheden på nogle af de processer, vi skal i gennem, når vi skal tage imod og adskille vingerne, siger Sophus Borch, der ansvarlig for vingeaffald hos genvindingsvirksomheden HJHansen Recycling.
Han anslår, at 60 procent af det vingeaffald, virksomheden håndterer, efterfølgende benyttes af cementindustrien. Den resterende del bruges blandt andet til at lave kompositbrædder eller støjskærme.
Ikke bare en vinge
Et sted mellem 85-95% af en vindmølle kan allerede genanvendes i dag.
Særligt vindmøllevinger har været en udfordring for industrien, da de hårdføre materialer er svære at nedbryde.
Green Power Denmark bakker op om et europæisk forbud mod deponi af vindmøllevinger fra 2025.
Både Siemens Gamesa og Vestas har for nyligt lanceret nye innovative metoder til at fremme genanvendelse af vingematerialer.
For at kunne forarbejde materialerne, så de kan genanvendes, er det nødvendigt for genvindingsvirksomheder at kende indholdet vingerne.
Det bliver muligt med det nye vingepas, der betyder, at virksomheder som HJHansen Recycling kan få udlevereret materialerpas på vingeindholdet, når en vindmølle efter mange års tjeneste skal pilles ned.
– Indtil nu har det nærmest været learning-by-doing. Vi finder ud af, hvad vi har med at gøre, når vi står on site med en udtjent vinge. Materialepasset kan derfor give os en bedre mulighed for at forberede vores arbejde, øge effektiviteten og tænke det ind i vores tilbudsfase, siger han.
Vindmøllevinger varierer i bl.a. i typer af resin, kompositmaterialer og ikke mindst i størrelse, som kan svinge fra små husstandsmøller til enorme havvindmøller med en vingelængde på over 100 meter. Derfor kan der også være stor variation i materialesammensætningen.
– En vinge er en kompleks struktur. Den består af mange dele i forskellige lag og tykkelser alt afhængigt af, hvor på vingen man kigger. Samtidig kan den være alt fra 35 år til få år gammel. Det betyder, at de vinger, som vi behandler, har hver deres dimensioner, specifikationer og produktionsteknologier, som vi skal tage højde for, siger Sophus Borch.
Færre udtjente vindmøller
Brancheorganisationen WindEurope har tidligere estimeret, at 25.000 ton vinger skal skrottes årligt fra år 2025. Det vidner om stort potentiale for genanvendelse af vinger. Men særligt det seneste års høje energipriser betyder, at færre vindmøller i øjeblikket bliver taget ud af drift.
– Generelt er udfordringen lige nu, at der ikke er noget flow i indgangen af vinger, og det er svært at dimensionere et anlæg til noget, hvor afsætningen er ukendt. Det skaber samtidig usikkerhed for vores aftagere om, hvorvidt der er et marked for de genanvendte vingematerialer, siger Sophus Borch.
Flere andre aktører har forpligtet sig til at følge den nye standard for materialepas. Det gælder blandt andet Nordex, Enercon og GE Vernova.
Den brede tilslutning til fælles standardisering blandt europæiske aktører giver derfor forhåbninger om, at vingepasset kan være med til at øge omkostningseffektiviteten og skalerbarheden for genanvendelse til fx cementindustrien.
Vingepasset er udviklet af partnerne i DecomBlades, som er et bredt konsortium med vindsektorens helt store aktører. Med støtte fra Innovationsfonden forsøger de medvirkende virksomheder at danne grundlag for kommercialisering af genanvendelse af vindmøllevinger ved hjælp af bæredygtige løsninger.
Konsortiet består af Ørsted, Vestas, Siemens Gamesa, LM Wind Power, FLSmidth, Makeen Power, HJHansen Recycling, Syddansk Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og faciliteres af den nationale innovationsklynge for energi, Energy Cluster Denmark.
Med RecyclableBlade har Siemens Gamesa endelig opnået det teknologiske gennembrud, der skal løse udfordringen med deponi af...
Vestas har fundet en ny opskrift, der gør det muligt at fjerne den epoxylim, der holder sammen på komponenterne i udtjente...
