5 energifakta, der er værd at bemærke

Energipriserne har nået rekordhøjder

Corona satte økonomier verden over i stå i 2020. Men i 2021 kom der gang i verdensøkonomien igen – langt hurtigere end forventet. Det medførte en brat stigende efterspørgsel på energi, og det satte sig i priserne. Prisstigningerne på gas, kul, olie og elektricitet slog for alvor i gennem i andet halvår af 2021.

Vi har set på priserne seks år tilbage og set rekordhøje priser på både kul, olie, gas og el i efteråret 2021.

• Naturgas nåede 21. december en dagspris på 15,0 kr./m^{3 -} en stigning på 815% i forhold til den tidligere gennemsnitspris.
• Elprisen nåede 320,7 øre/kWh samme dag som naturgasprisen toppede, nemlig den 21. december – det er en stigning på 1004%, i forhold til gennemsnittet de seneste 6 år.
• Olieprisen er også steget, og en tønde olie kostede 26. november 86,4 $/tønde. Det har bl.a. gjort det dyrere at tanke sin benzin- eller dieselbil.
• Kul kostede 5. november 274 $/ton - en stigning på 270% i forhold til det normale gennemsnit. Prisstigningen på kul er langt mindre end stigningen i gasprisen, og flere europæiske kraftværker har derfor brugt mere kul end gas.

Energipriser (dags-) på markedet, rekorder for 2021 og gennemsnitspris for de seneste 6 år 

Note: Når vi ser på priserne fra 2015 og frem, er det fordi, markederne har ændret sig en del, og det gør det svært at sammenligne med tidligere priser. 
 (Kilde: SysPower, data hentet 3. januar 2022)

Det har aldrig været dyrere at udlede CO2

De største forbrugere af fossil energi, det vil sige kraftværker og industrielle produktionsvirksomheder, er omfattet af det europæiske kvotemarked. Det betyder, at de skal købe CO2-kvoter for at have lov til at udlede. Og det er blevet markant dyrere.

For 5 år siden kostede kvoterne under 100 kr./ton CO2, og i 2020 kostede CO2-kvoterne i gennemsnit kostede 184,1 kr./ton CO2 (24,7 euro/ton CO2). Nu skal der noget mere til, og store CO2-udledere måtte 8. december betale 667 kr./ton CO2 (89,6 euro/ton CO2) – det er ny rekord.

Stigningen på en faktor 3,5 siden 2020 er med til at sætte farten i vejret på den grønne omstilling i hele Europa.

Vi udnytter solen som aldrig før

Aldrig før har vi i Danmark produceret så meget el via solceller, som vi gjorde i 2021. Hele 1,406 TWh blev det til. Dermed udgør solenergi 4,3% af den samlede elproduktion i Danmark.

En af forklaringerne på den nye solrekord er, at Nordeuropas største solcellepark, der ligger i Holstebro, blev tilsluttet det danske elnet i oktober 2021.

Produktionen i 2021 overstiger sidste års rekord på med 12%.

Største elforbrug

Et af sporene i regeringens plan for at reducere CO2-udledningerne i Danmark mod 2030 er en generel elektrificering af samfundet. Vi skal tanke vores biler med el, og vi skal bruge mere el i opvarmningen.

Og det kan aflæses i vores elforbrug. Det er nemlig steget, og nåede i 2021 på 33,92 TWh (faktiske tal til og med november, mens december forbruget er estimeret.) Det er det højeste elforbrug, der er registreret de seneste 10 år (forudsat estimatet for december holder) – og syv procent højere end vores elforbrug i 2020.

Vi importerer mere el end nogensinde – men der er også godt gang i eksporten

Det danske elnet er i dag koblet direkte til Tyskland, Holland, Sverige og Norge. De foreløbige tal viser, at Danmark har eksporteret 13,9 TWh, og vi forventer, at de endelige tal vil være over 14 TWh.

I 2020 var eksporten 11,7 TWh, og 10,1 TWh i 2019.  I 2019 blev Danmark og Holland koblet til hinanden via COBRA-kablet, hvilket forklarer en del af stigningen de seneste år, men langt fra alt.

Danmark eksporterer altså en del el, men er fortsat nettoimportør af el. Med de foreløbige tal forventer vi, at importen vil stige til over 19 TWh, hvor vi i 2020 importerede 18,5 TWh. Det er den største import af el, vi har registreret.

Det europæiske elmarked fungerer sådan, at elektriciteten flyder derhen, hvor prisen er højest – og i en periode med høje elpriser i Europa, som vi har nu, handles der mere med elektricitet end nogensinde før.

I øvrigt er 88 procent af den strøm, Danmark importerer, baseret på vedvarende energi. Det er med til at sikre, at CO2-indholdet i el fortsætter med at falde.