Elnetkunder skal se over hækken for at forstå tariffer
En stor gruppe elkunder har svært ved at gennemskue, hvorfor de – om muligt – skal flytte elforbrug. Stærkere kommunikation fra elnetselskaberne om gevinster ved at udvise fleksibilitet kan overbevise nogle af tvivlerne, mener ph.d. Maj Dang Trong fra Nordisk Energiforskning.
’Netselskaberne kan bruge resultaterne fra min undersøgelse til at få et bedre indblik i, hvor villige forbrugerne er til at ændre på deres forbrugsvaner gennem et prissignal fra dynamiske tariffer ud fra et retfærdighedsperspektiv’, siger Maj Dang Trong (lidt til højre for midten), der følger den danske energibranche tæt. Foto fra Årsmøde 2023 i Intelligent Energi: Lars Rønbøg.
Mange kunder overalt i Norden har de seneste måneder og år – når elpriserne lejlighedsvis har været høje – sparet på deres elforbrug og/eller flyttet deres elforbrug.
Forbrugerne er villige til at reagere på prissignaler, så elnetselskaberne kan få hjælp til at reducere den såkaldte kogespids og dermed mindske investeringerne i nye kabler og transformerstationer. For at få en vedvarende effekt skal elnetselskaberne, mener en nyudklækket ph.d., blive bedre til løbende at kommunikere deres budskaber tilpasset forskellige kundegrupper.
– Kunderne skal kunne se ’over hækken’ i stedet for at se ’ind i hækken’. De skal forstå den større sammenhæng, lyder anbefalingen fra seniorrådgiver Maj Dang Trong fra Nordisk Energiforskning i Oslo.
Interviews med aktører
Maj Dang Trong har for nylig på Syddansk Universitet i Esbjerg forsvaret en ph.d.- afhandling med fokus bl.a. på tidsdifferentierede tariffer. Hovedformålet med ph.d.-afhandlingen har været at opnå en større forståelse af danske husholdningers relation og holdning til deres elnetselskaber.
De interviewede personer har gennem online-surveys og fokusgrupper forholdt sig til forskellige modeller og principper for nettariffer. Involveret har været en stribe aktører bl.a. fra Norlys’ repræsentantskab, TREFOR El-net/EWII-koncernen, Cerius-Radius, foreningen af danske elforbrugere (Denfo) og husholdninger med og uden elbil.
– Netselskaberne kan bruge resultaterne fra min undersøgelse til at få et bedre indblik i, hvor villige forbrugerne er til at ændre på deres forbrugsvaner gennem et prissignal fra dynamiske tariffer ud fra et retfærdighedsperspektiv, siger Maj Dang Trong.
Hvem står bag min elregning?
En af udfordringerne er ifølge Maj Dang Trong, at mange kunder har svært ved at forstå, hvem der står bag deres elregninger. Altså at elregningen ganske vist kommer fra deres elhandelsselskab, men at betalingen for transport af elektricitet tilfalder Energinet (transmission) og et lokalt elnetselskab (distribution).
– Rigtig mange danskere kender ikke forskellen eller navnet på deres elnetselskab og deres elleverandør, konstaterer Maj Dang Trong med reference til egne interviews og en analyse fra Sentio Research.
Elbilister kender Tarifmodel 3.0
En række elnetselskaber har indført Tarifmodel 3.0, der gør det dyrere at bruge strøm i kogespidsen kl. 17-21 om vinteren. Til gengæld sættes tariffen ned især om natten, hvor belastningen af elnettet er mindst.
Håbet er, at elbiler bliver sat til opladning på tidspunkter, hvor der er kapacitet i elnettet. Hvis det ikke sker, og et ønske fra Dansk e-Mobilitet om 1,5 millioner elbiler i 2030 blive opfyldt, så kan elnettet få svært ved at følge med.
Tarifmodel 3.0 bliver fulgt tæt især af elbilister, der har en soleklar økonomisk interesse i at flytte deres opladning til de billigste timer. Ifølge Maj Dang Trong forstår mange af elbilisterne logikken bag de tidsdifferentierede tariffer; nemlig at hvis elnettet kapacitet udnyttes mere effektivt, så bliver de samlede tariffer holdt i ave. Elbilisterne ser med andre ord ’over hækken’.
Tre forskellige segmenter
Almindelige kunder, der blot skal lave mad sidst på eftermiddagen/først på aftenen, har sværere ved at forstå logikken. Ofte ser de ’ind i hækken’, påpeger Maj Dang Trong:
– Elnetselskaberne kan forbedre forbrugernes forståelse for fleksibelt elforbrug gennem målrettet kommunikation til de forskellige kundesegmenter, siger Maj Dang Trong, der har opdelt sine respondenter i tre grupper:
- Lidt over halvdelen køber ind på nye tariffer og fleksibilitet. Mange af dem er medlemmer af energiselskabernes repræsentantskaber eller elbil-ejere, så de kender branchen og de argumenter, der ligger bag tidsdifferentierede tariffer. Udover kendskab har de måske også mulighed for at reagere på prissignaler.
- Godt ti procent er skeptiske eller direkte imod forandringer fra elnetselskabernes side. En del af dem er frustrerede solcelle-ejere, der har oplevet forringede økonomiske vilkår for afregning af deres anlæg.
- Cirka en tredjedel lever bedst med status quo – måske fordi de kigger ’ind i hækken’. Denne gruppe har det fint med faste tariffer og har formentlig ikke ret meget forbrug, der kan flyttes bort fra kogespidsen.
Behov for større accept
Generelt anbefaler Maj Dang Trong, at elnetselskaberne sikrer sig større accept fra kunderne for deres omkostninger ved at synliggøre, hvilke ydelser kunden betaler for på en enkel og transparent måde. Men hun vurderer også, at der er grænser – og at det måske giver mening af differentiere de differentierede tariffer.
– Man kan godt argumentere for, at dem, der ikke kan og vil agere fleksibelt, ikke bør blive økonomisk straffet, fordi der skal gøres plads til flere elbiler i elnettet. Den næste tarifmodel kan måske operere med faste tariffer for denne kundegruppe, foreslår Maj Dang Trong.
Elnetselskaberne har de seneste år fået en del ’gratis’ kommunikation, fordi de kommercielle aktører udbreder deres produkter eksempelvis via app’er. Derudover har medierne har enorm fokus på elpriser blandt andet i forbindelse med vejrudsigter.
– Elsystemet har helt sikkert brug for større fleksibilitet både fra produktions- og forbrugssiden. Energikrisen har vist, at forbrugerne reagerer på prissignaler, men det er ikke sikkert, at det fortsætter, hvis elpriserne falder, sammenfatter Maj Dang Trong.
Stærkt stigende elforbrug i sigte
Maj Dang Trong er på det rene med, at det som følge af Engrosmodellen er elhandlerne, der har den primære kundekontakt, men hun anbefaler, at elnetselskaberne kommunikerer stærkere om deres egne dagsordener.
Med elektrificeringen vil elforbrug og -produktion bliver øget kraftigt, hvilket vil stille nye krav til elnettet. Analysen ’Elnet til meget mere’ fra Green Power Denmark viser, at der skal investeres mellem 49 og 57 mia. kr. frem til 2030. Med energibesparelser, fleksibelt elforbrug og systemfleksibilitet kan investeringen blive holdt nede.
– Elnetselskaberne har en nødvendig kommunikationsopgave, fastslår Maj Dang Trong, der også opfordrer elnetselskaberne til at skabe åbenhed om deres omkostninger ved at videreformidle årsresultater og beslutninger på repræsentantskabsmøder for eksempel gennem pressemeddelelser.
Maj Dang Trongs ph.d. hedder ‘Consumers in the changing electricity reform landscape - Why should they provide flexibility to distribution companies?’. Kontakt maj.dang.trong@nordicenergy.org for yderligere information.
For at understøtte den grønne omstilling i Danmark er der massivt behov for at udbygge elnettet. Elnetselskaberne er allerede i gang, og de kan levere meget selv. Men opgaven er så stor, at der også er behov for at...
