Første fase af grøn toldmekanisme er trådt i kraft

1. oktober trådte overgangsfasen af EU’s Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM) i kraft. Det betyder, at virksomheder skal deklarere direkte udledninger forbundet med produktionen af importerede CBAM-varer, som omfatter i jern, stål, cement, gødningsstoffer, aluminium, brint og elektricitet.

Den første fase af den nye grænsebeskatning løber til og med 2025. Hvert kvartal – og senest én måned efter kvartalets afslutning – skal importører indberette emissionsdata for deres vareimport.

Hovedformålet med CBAM er at undgå CO2-lækage og skabe lige vilkår for de europæiske industrivirksomheder, som konkurrerer med virksomheder i andre dele af verden med lavere CO2-beskatning. Samtidig er det et vigtigt element i EU’s Fit for 55 agenda.

– Fuldt foreneligt med Verdenshandelsorganisationens regler handler CBAM ikke om handelsbeskyttelse, men om at beskytte vores klimaambitioner. Vi er forpligtede til at samarbejde tæt med virksomheder i EU og globalt og med regeringer over hele verden for at gøre det til en succes, lød det fra EU’s økonomikommissær Paolo Gentiloni i slutningen af september.

Gratis kvoter udfases

I dag er store dele af EU’s produktionsvirksomheder omfattet af EU's CO2-kvotesystem, hvor virksomheder skal betale kvoter svarende til CO2-udledninger. Men en række tunge industrier inden for bl.a. cement, stål og jern får tildelt gratis kvoter for at undgå, at produktionen flyttes ud af EU og fører til CO2-udledninger i andre lande – såkaldt CO2-lækage.

Når næste fase træder i kraft 1. januar 2026, forpligtes importører til at købe CBAM-certifikater svarende til emissionerne, som er indlejret i importen. Samtidig vil tildelingen af gratis CO2-kvoter gradvist blive afviklet, frem til CBAM er fuldt indfaset i 2034.

– Når CBAM er fuldt implementeret, skal der betales en importafgift på CBAM-varer svarende til forskellen mellem produktionslandets lokale CO2-beskatning og ETS-kvoten. Det vil både være med til at understøtte fair konkurrence, men også give incitament til færre CO2-udledninger i den tunge del af industrien, siger Martin Ingerslev, der er cheføkonom i Green Power Denmark.

Udviklingslande bliver ramt

En analyse fra S&P Global peger på, at CBAM særligt vil ramme virksomheder i en række udviklingslande. I perioden 2026-2040 estimeres det, at Sydafrikas eksport vil føre til CBAM-afgifter i omegnen af 91,6 milliarder dollars, ligesom eksporten vil blive ramt i lande som Brasilien og Tyrkiet. Det skyldes dels landenes store eksport af stål og jern til EU, men særligt også deres ikkeeksisterende eller meget lave CO2-beskatning.

– EU er et stort eksportmarked i den globale handel. Dermed kan grænsebeskatningen blive en løftestang til andre landes industrivirksomheder, som vil eksportere vare til EU. CBAM markerer samtidigt et betydningsfuldt skridt mod en grønnere fremtid for de tunge dele af europæisk industri, som kan omstille sig væk fra fossile brændstoffer uden at blive undermineret af mindre klimabevidste landes virksomheder, siger Martin Ingerslev.