TECHNOMANIA

Mennesker og teknologi skaber den grønne omstilling

Technomania, der er en del af Skandinaviens største industrimesse, sætter fokus på grøn omstilling med mere grøn elektricitet og massiv elektrificering. Overgangen til et klimaneutralt samfund kræver teknologisk udvikling, meget mere arbejdskraft og samarbejde på kryds og tværs.

Åbningssession Technomania 2023: Kristian Jensen,  Mette Kagaard, Niels Duedahl, Laura Klitgaard

Kristian Jensen, adm. dir. i Green Power Denmark, Mette Kagaard, adm. dir. Microsoft Danmark og Island, Niels Duedahl, adm dir. i Norlys og formand i IDA Laura Klitgaard ved åbningen af Technomania. Foto: Laura Berggreen

Har du hørt om ’voltage source converters’ eller VSG’er?

Noget af det smarte ved energi-øer bliver, at grøn elektricitet kan sendes til det land, hvor der er størst efterspørgsel og priserne højest.

Men hvordan kommer elektriciteten fra energi-øen og frem til den rette destination, hvad enten det er Danmark, Tyskland, Holland, Belgien eller Storbritannien i Nordsøen eller Danmark, Tyskland, Sverige eller måske Polen i Østersøen?

Svaret er bemeldte VSG’er eller ’fordelingscentraler’, forklarer Per Nissen, der er Local Sales & Marketing Manager i Hitachi Energy Denmark på en af scenerne på teknologieventen Technomania, som er en del af kæmpemessen hi Tech & Industry Scandinavia i Herning.

Standardisering: Havvind på 2 GW

På Technomania stiller ingeniørforeningen IDA og Green Power Denmark skarpt på den grønne omstilling og de mange udfordringer, der er forbundet med at skabe et klimaneutralt energisystem så hurtigt som muligt. Altså et energisystem med maksimalt meget elektricitet fra vind og sol, direkte elektrificering af mest mulig transport, industri og opvarmning og indirekte elektrificering via brint til det meste af resten.

VSG’erne er ét eksempel på en fuldstændig nødvendig teknologisk brik i omstillingen, der kræver rigtig meget – som besluttet af stats- og regeringschefer både for Nordsøen og Østersøen – havvind, der skal kunne komme i land.

Standardisering af tekniske anlæg er en anden vigtig brik, forklarer adm. direktør Peter Weinrich-Jensen fra Siemens Energi i Danmark og Head of Business Development i Siemens Energy i Frankrig, Holland, Belgien og Schweiz.

Ifølge Peter Weinrich-Jensen vil der være betydelige økonomiske gevinster ved at havmølleparkerne fx i Nordsøen fremover bliver dimensioneret, så transformerstationer til havvind skal håndtere 2 GW – et budskab som TSO’erne TenneT og Ambion, der er tysk-hollandske kolleger til Energinet, har købt ind på.

– Vi har 5-6 havvind-projekter, der kører parallelt nu, og vi er ved at ’rampe op’ til at kunne håndtere 15-16 stykker. Jeg regner med, at vi kommer op på 25, siger Peter Weinrich-Jensen, der med standardiseringen af transformerstationerne kan realisere stordriftsfordele.

Kunstig intelligens breder sig overalt

Klare økonomiske gevinster er der også forbundet med brug af kunstig intelligens (AI), mener adm. direktør Mette Kaagaard fra Microsoft Danmark og Island – og med hende mange virksomheder, der bruger smart software bl.a. til at sortere, analysere og anvende data til udvikling  også af havvindmølleparker og elnet.

Med ChatGPT har AI-genren fået et ekstra effektfuldt og kraftigt værktøj, der er let at bruge for de fleste.

– Kunstig intelligens har bevæget sig ud af it-afdelingen og ind i bestyrelseslokalet, konstaterer Mette Kaagaard.

Microsofts egne softwareudviklere bruger selvsagt også kunstig intelligens, hvilket ifølge direktøren har løftet effektiviteten til det dobbelte, skabt produkter i en bedre kvalitet og givet større indtjening.

Mette Kaasgaard fastslår, at der er noget, Microsoft ikke vil bruge kunstig intelligens til, men hun mener, at debatten i Danmark er for håndsky:

– Jeg er bekymret for, at vi bliver for bekymrede. Kunstig intelligens kan bidrage til vækst og innovation, siger Mette Kaagaard, der opfordrer lovgivere i Danmark og resten af Europa til at gennemføre AI-positiv regulering.

Alt handler om data

Norlys er en koncern, der med udgangspunkt i infrastruktur på bl.a. elnet og fibernet, omfavner den digitale udvikling. Administrerede direktør Niels Duedahl fra Norlys forklarer, at ’alt handler om data’.

– Vi definerer os selv som en it-virksomhed, fastslår han og giver et eksempel på den udvikling, det fokus kan medføre: Norlys Energy Trading, der på blot to år er vokset fra 0 til 200 medarbejdere, handler på de europæiske energimarkeder ved hjælp af algoritmer.

På disse markeder kan der tjenes mange penge – og tabes mange. Derfor er risikostyring afgørende. For at optimere køb og salg af elektricitet, der foregår på splitsekunder, sætter Norlys Energy Trading sine syv algoritmer til at konkurrere med hinanden og lære af hinanden.

– Vi er ikke kloge nok som mennesker til at håndtere så mange data. Jeg ser kunstig intelligens som et værktøj, der kan styrke vores forretning, siger Niels Duedahl.

Fra scenen på industrimessen, der åbnede tirsdag morgen kl. 8.45, leverer Niels Duedahl lidt ’fun fact’ fra den forunderlige verden med enorme mængder energidata: Københavnere står senere ud af deres senge end jyder.

Arbejdskraft til dette og hint

VSG’er, standardiserede transformerstation, AI, digitalisering og smart brug af data kan dog ikke gøre det alene. Teknologiudvikling er afgørende for den grønne, digitale omstilling, men det er de menneskelige ressourcer også. I oplæg efter oplæg på Technomania bliver det understreget, at der mangler kvalificeret arbejdskraft til både dette og hint.

Norlys, der på en stand på Technomania fortæller om koncernens mange gøremål og behov for nye kompetencer, forsøger at være en attraktiv arbejdsplads ud fra en livscyklustankegang, hvor der er fleksibilitet for medarbejderne alt efter, hvor i livet de er. Ældre medarbejdere, der ellers ville være gået på pension, kan eksempelvis komme på nedsat tid, hvis de fortsat er nysgerrige i forhold til virksomhedens næste niveau, som Niels Duedahl formulerer det.

– Men vi har ikke tid til, at nogen står stille, fastslår Niels Duedahl.

Også IDA gør på Technomania opmærksom på sig selv og ingeniørbranchens udfordringer:

– Arbejdsmarkedet er rødglødende. Mange steder er det svært at få arbejdslivet til at hænge sammen, fordi kollegerne hele tiden skifter job, siger IDA-formand Laura Klitgaard, der ser ind i en fremtid, hvor der mangler 10.000 ingeniører.

Nogle af løsningerne handler ifølge IDA om at holde længere tid på de ældre ingeniører, uddanne flere og se endnu mere udover landets grænser. Allerede nu er hver 10. ansatte i STEM-fagene (science, technology, engineering, mathematics) fra udlandet.

Efterlyser 40.000 årsværk

Green Power Denmark vurderer i en analyse, at der kommer til at mangle 40.000 årsværk hvert år til den grønne omstilling frem mod 2030. Med i det regnestykke gemmer sig mennesker med allehånde kompetencer fra både korte, mellemlange og lange uddannelser.

– Vi har brug for det hele, fastslår administrerende direktør Kristian Jensen fra Green Power Denmark, der med Kristian Jensens ord vil tvinge de fossile brændsler ud af kraftværkerne og ind i historiebøgerne.

hi Tech & Industry Scandinavia fejrer i år 60-års jubilæum. Den første messe blev åbnet i 1963 af Kong Frederik IX. Både messen og Technomania, der åbnede tirsdag morgen i et gevaldigt regnvejr med torden og lynild, kan besøges onsdag og torsdag.

Nyheder direkte i din indbakke?