Demokratiske virksomheder kan noget særligt
Virksomheder med demokratisk ejerskab har æren for vigtige grundpiller i det danske samfund, men vilkårene for at skabe nye af dem har i mange år været for ringe. Det skal der laves om på nu, siger Jens Jonatan Steen, der er ny mand i spidsen for Tænketanken Demokratisk Erhverv.
Foto: Tænketanken Demokratisk Erhverv
Demokratiske virksomheder spiller en stor og væsentlig rolle i det danske samfund og er godt rustet til at udvide deres betydning og sikre et mere robust og mere alsidigt dansk erhvervsliv. Det mener administrerende direktør for Tænketanken Demokratisk Erhverv Jens Jonatan Steen.
En vigtig årsag til hans optimisme er, at der i modsætning til tidligere nu er sat et formelt arbejde i værk med det formål at styrke og udbrede demokratiske ejerformer, der omfatter medarbejder- og forbrugereje, kooperativer med flere.
Det første vigtige skridt blev taget sidste sommer med ni anbefalinger fra en ekspertarbejdsgruppe, der identificerede en række barrierer for at skabe nye demokratiske virksomheder. Vilkårene for aktieselskaber er ganske enkelt mere favorable end for andelsvirksomheder. Det næste er derfor det seje træk med at implementere anbefalingerne og få ændret nogle af de love og regler, der stiller demokratiske virksomheder ringere i forhold til andre virksomhedstyper.
Et af problemerne er, at det fx er skattemæssigt mindre attraktivt at overdrage en virksomhed til de ansatte end at lade den gå i arv. Og så er det jo klart, at der ikke kommer ret mange nye medarbejderejede virksomheder til.
– Det er utrolig vigtigt, at der er kommet en formel anerkendelse af, at der er brug for at forbedre vilkårene for at starte nye demokratiske virksomheder og for at omdanne eksisterende virksomheder i forbindelse med fx generationsskifter. Anbefalingerne og de 22 mio. kroner, der er afsat på finansloven i år til at implementere dem, gør, at vi nu kan arbejde sammen med embedsværket om at ligestille vilkårene for demokratiske virksomheder, siger Jens Jonatan Steen, der tidligere har været chef for Politik og Udvikling i Socialdemokratiet og direktør og analysechef i tænketanken CEVEA.
– Et af problemerne er, at det fx er skattemæssigt mindre attraktivt at overdrage en virksomhed til de ansatte end at lade den gå i arv. Og så er det jo klart, at der ikke kommer ret mange nye medarbejderejede virksomheder til. På samme måde er der alt for lidt støtte at hente fra det offentlige til at etablere nye demokratiske virksomheder sammenlignet med mere traditionelle selskabsformer, og endelig oplever eksisterende demokratiske virksomheder ulige vilkår og stive regler.
Og det kan sagtens lade sig gøre at ændre på tingene, understreger han med et eksempel fra England. Her har man med en målrettet indsats og skatteincitamenter skabt 1.000 nye medarbejderejede virksomheder på mindre end 10 år i forbindelse med generationsskifter.
Tager ansvar for samfundsopgaver
Virksomhedsdemokrati er nok mest kendt fra de store andelsbevægelser inden for fødevarer som slagterier og mejerier (Danish Crown, Arla), detailhandel (Coop) samt kundeejede selskaber inden for realkredit, forsikring og pension (fx Forenet Kredit, GF Forsikring, Velliv og Tryg).
Fakta om demokratiske virksomheder
- Der findes mindst 20.336 demokratiske virksomheder i Danmark, som
står for cirka hver tiende omsatte krone i dansk erhvervsliv. - Erhvervsdemokrati er mest fremherskende inden for handel, industri, energiforsyning, bolig og finans og bidrager særlig stærkt i landdistrikterne.
- Demokratiske virksomheder er stabile, går sjældnere konkurs og har et højt niveau af investeringer sammenlignet med øvrige virksomheder.
- Der skabes få nye demokratiske virksomheder i Danmark.
Til gengæld har den danske energisektor i mange år levet et relativt stille liv med overvejende forbrugerejede selskaber over hele landet, der bl.a. driver elnettet, sætter vindmøller og solceller op, bygger ladeinfrastruktur til elbiler og ruller fiberinfrastruktur ud.
Sidstnævnte er i Jens Jonatan Steens øjne et godt eksempel på, at demokratiske virksomheder tager et ansvar, som ikke bliver løftet i lande uden samme fællesskabstradition. I dette tilfælde har det været at sikre, at alle – også dem der bor i udkantsområder – kommer med i den digitale udvikling, selvom det er dyrt at bygge infrastruktur, når der er langt mellem husene.
De forbrugerejede virksomheder viser, at man sagtens kan tjene penge og tage samfundsansvar samtidig. Som land stiller det os utrolig godt, at vi har et stærkt demokratisk erhvervsliv, der supplerer og kan noget andet end mange af de øvrige virksomheder.
– Jeg er ofte på landet, hvor internetforbindelsen snildt kan være bedre end til hverdag i København. Det er bare et af de områder, hvor demokratiske forsyningsselskaber har været afgørende, siger den nye direktør, der har fået syn for sagen på en række virksomhedsbesøg.
– Jeg er blevet slået bagover af det engagement, der er hos de lokale forbrugerejede forsyningsselskaber. De oprenser forurening og understøtter lokale VE-projekter. Det samme ser vi hos de større forsyningsvirksomheder, der både deler milliarder med andelshaverne og det danske samfund til infrastruktur og grøn omstiling. De forbrugerejede virksomheder viser, at man sagtens kan tjene penge og tage samfundsansvar samtidig. Som land stiller det os utrolig godt, at vi har et stærkt demokratisk erhvervsliv, der supplerer og kan noget andet end mange af de øvrige virksomheder i Danmark.
’Vi skal ikke dukke nakken’
Samtidig følger der også et særligt ansvar med, når man som demokratisk virksomhed forvalter værdier, der tilhører et fællesskab i stedet for en begrænset skare af ejere, mener Jens Jonatan Steen.
Det har man blandt andet kunnet se i sagen om meget høje bonusser til enkelte engroshandlere i energibranchen. Den sag skal nu afgøres i retten, men har allerede fået en samlet branche til at stramme sine anbefalinger for god selskabsledelse, så der altid skal være loft over bonusser i alle forbrugerejede energiselskaber inklusive datterselskaber samt mere transparens.
Det er vigtigt, at vi ikke dukker nakken og accepterer præmissen om, at det er på grund af ejerformen, at der er sket fejl. Der er jo heller ingen, der anfægter ejerformen, når der sker fejl i investorejede selskaber, og det gør der igen og igen.
– Alle er nok enige om, at bonusser i den størrelse ikke hører hjemme i demokratiske virksomheder, og det er tilsyneladende også et sjældent særtilfælde. Men det mest tankevækkende i den sag er næsten, at det jo netop er fordi det er foregået i en forbrugerejet virksomhed, at vi har talt så meget om den. Demokratiske virksomheder bliver naturligvis mødt med højere forventninger og krav. Derfor oplever vi også virksomheder, der møder kritikken med dialog og i sidste ende beslutninger om overskudsdeling med kunder og samfundet, siger Jens Jonatan Steen og fortsætter:
– Det er vigtigt, at vi ikke dukker nakken og accepterer præmissen om, at det er på grund af ejerformen, at der er sket fejl. Der er jo heller ingen, der anfægter ejerformen, når der sker fejl i investorejede selskaber, og det gør der igen og igen. Men når det er sagt, er det klart, at der ligger et konstant arbejde og stort ansvar for demokratiske virksomheder i at udvikle governance-praksisser, så der fx sikres det rigtige miks mellem ejere og professionelle kompetencer i bestyrelserne. Tænketanken bidrager blandt andet til dette ved at arbejde for, at der etableres en komite for god ledelse i demokratiske virksomheder.
Green Power Denmark har en række medlemmer, der afrapporterer på Anbefalinger for god selskabsledelse i forbrugerejede forsyningsselskaber. Det er energiselskaber, hvis selskabskonstruktion bygger på, at forbrugerne...
