TOP 10

10 mest læste i 2023

Regeringen lukkede åben dør-ordningen, og elafgiften steg. 2023 bød dog også på en række gode nyheder. Vestas udviklede en metode, så vingeskrot kan genanvendes, strømmen blev stadigt grønnere, og brintudviklere står på spring med store projekter. Læs eller genlæs vores mest læste historier fra 2023.

2023

Illustration: Colourbox

  1. Hun forvandler vingeskrot til nye vindmøllevinger
    Vestas har fundet en ny opskrift, der gør det muligt at fjerne den epoxylim, der holder sammen på komponenterne i udtjente vindmøllevinger. Et gennembrud, der gør det muligt at genanvende tonsvis af vingeskrot, der i en årrække har været en akilleshæl i vindmøllebranchen.
     
  2. Finanslov skal sætte en slutdato for elafgiften
    Elafgiften vil næste år koste en gennemsnitsfamilie omkring 3.800 kroner, og hvis man sænker den, vil det blive mere fordelagtigt for forbrugerne at træffe fornuftige grønne valg, mener Green Power Denmark.  Organisationen foreslår derfor, at elafgiften fra 2024 gradvist sættes ned, så den i 2030 er på EU’s minimumsniveau. Forslaget er et af i alt 33 fuldt finansierede forslag til finansloven, som skal hjælpe Danmark med at indfri de grønne ambitioner.
     
  3. 7 danske Power-to-X-projekter i gigawatt-klassen
    GreenGo Energy strøg i januar 2023 direkte ind blandt de største danske Power-to-X-projekter med planen om en kæmpe energipark i Ringkjøbing-Skjern. Se projekterne, der bl.a. vil fremstille nye grønne brændstoffer af grøn strøm og brint til lastbiler, skibe og fly.
     
  4. GreenGo Energy vil bygge kæmpe energipark i Ringkøbing-Skjern
    Inden 2030 vil GreenGo Energy bygge en af verdens største energiparker, der vil kunne producere over én million ton grønne brændstoffer om året, i Ringkøbing-Skjern Kommune. I alt skal der investeres 60 mia. kr. i bl.a. fire gigawatt solceller og vindmøller – heraf to gigawatt på havet. Green Power Denmark roser planerne og håber, at andre kommuner vil lade sig inspirere.
     
  5. Lukning af åben dør-ordning truer klimamål
    Regeringen lukkede i 11. time den såkaldte ’åben dør’-ordning, hvor over 15 gigawatt grøn strøm stod klar til at blive opført. Fuldstændig uhørt, lyder det fra Green Power Denmark, der mener, at regeringen gambler med klimaambitionerne.

     
  6. Elafgiften stiger: Dyrere at bruge grøn strøm
    Politikerne hævede elafgiften 1. juli. Green Power Denmark opfordrer regeringen og Folketinget til at gøre den midlertidige sænkelse af afgiften permanent.

     
  7. 2022 blev et dyrt og vildt energiår, men strømmen var grønnere
    I et år, hvor energi blev dyrere, og energiproducenter i hele Europa blev udfordret af krig, uheld og vejrlig, står en god nyhed tilbage: Strømmen var i 2022 grønnere end året før.

     
  8. Den grønne brint - og alle de andre
    Brint fremstillet af strøm fra vindmøller og solceller kommer til at spille en nøglerolle i fremtidens bæredygtige energiforsyning. Fossilt fremstillet brint er derimod særdeles klimabelastende og bruges i stor stil mange steder i verden. Green Power Denmark giver dig overblik over de mange forskellige former for brint.

     
  9. Åben dør-ordningen: Kæmpe svigt af regeringen
    Regeringen gav afslag til 24 ansøgninger om at opstille havvindmøller gennem åben dør-ordningen uden yderligere sagsbehandling. Det er et kæmpe svigt, mener Green Power Denmark. Virksomhederne har søgt om at opføre havvindmøller i tillid til, at regeringen stod ved den gældende ordning. Virksomhederne har ventet pænt på, at regeringen undersøgte, om ordningen er i strid med EU’s konkurrenceregler. Men nu bliver døren lukket uden videre.

     
  10. Elnetselskaber sænker deres tariffer op mod sommersæsonen
    Med Tarifmodel 3.0 skifter en række elnetselskaber pr. 1. april fra vinter- til sommerbetaling. Dermed bliver det billigere for familier at lave aftensmad i kogespidsen fra kl. 17-21. Tarifferne sættes også ned midt på dagen og sen aften.
     

Nyheder direkte i din indbakke?