Kraftvarmeværker skaber sikkerhed i urolige tider

En dansk genistreg!

Over en million husstande får fjernvarme fra de storkøbenhavnske fjernvarmenet, der modtager mere end lunkent vand fra en række kraftvarmeværker. Samme historie gælder – om end for færre borgere – i Aarhus, Odense, Esbjerg, Aalborg og en stribe mellemstore byer udover det ganske danske land.

– Fjernvarme er en styrkeposition i forhold til boliger, bygninger og industrier. Samproduktionen af varme og el i meget store mængder er en dansk genistreg, fastslår borgmester Steen Christiansen (S) fra Albertslund Kommune i blåt telt under en debat om ’fri for russisk gas’ på Klimafolkemødet i Middelfart.

Danmarks meget store fjernvarmedækning – fjernvarme dækker i runde tal to tredjedele af varmeforsyningen – betyder, at de kollektivt forsynede varmekunder kun i begrænset omfang er afhængige af (russisk) naturgas. De mange familier og virksomheder får fjernvarme fra bæredygtig biomasse, kul, solvarme og så småt også fra elkedler og varmepumper.

Steen Christiansen, der også er formand for Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS) og partnerskabet Gate 21, mener, at det er vigtigt at bygge videre på den systemtænkning, der ligger bag kraftvarmeværkerne:

Dels ved at få mere vedvarende energi og elektricitet ind på kraftvarmeværkerne som supplement til biomassen, som der bliver brug for i hvert fald ’de næste 10-12 år’.

Dels ved at udvikle videre på visioner om at gøre kraftvarmeværkerne til centrum for energi-parker bl.a. med opsamling af CO2 og produktion af Power-to-X-brændstoffer.  

Kraftvarmeværker indgår i energiparker

– Kraftvarmeværkerne er effektive. Jeg er helt enig - de er en genistreg, siger Senior Vice President Ole Thomsen fra Bioenergy Ørsted, der driver nogle af Danmarks største kraftvarmeværker, fra podiet i det blå telt på Klimafolkemødet.

Ørsteds vision er at gøre kraftvarmeværkerne flerstrengede, så de producerer fjernvarme på forskellige måder. En snarlig elkedel på hele 200 MW på Studstrupværket ved Aarhus er et udtryk for, at der fremover vil blive produceret meget mere fjernvarme ved hjælp af elektricitet eksempelvis fra havvind.

I Aarhus har Kredsløb fremskredne planer om at inkludere geotermi i fjernvarmenettet, og i Esbjerg er Din Forsyning ved at integrere en varmepumpe på 100 MW i det samlede fjernvarmesystem. Også overskudsvarme fra et Power-to-X-anlæg, der skal etableres af European Energy, er på vej i Esbjerg, hvor Ørsted planlægger at udfase sit kulfyrede kraftvarmeværk i 2023.

I Storkøbenhavn har Ørsted har sammen med VEKS og Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR) i en hensigtserklæring taget skridt i retning af at udnytte overskudsvarme fra CO2-fangst og Power-to-X på Avedøreværket.

På den lidt længere bane kan kraftvarmeværker fyret med bæredygtig biomasse altså trække CO2 ud af deres røg. CO2’en kan deponeres i undergrunden (CCS) eller indgå i nye kredsløb (CCU) som komponent i flydende brændsler til fly og skibe. Samtænkt med fjernvarmesystemer kan overskudsvarme altså komme mange borgere til gode og i form af damp benyttes af større virksomheder eksempelvis ved Asnæsværket i Kalundborg.

– Vi ser ind i store udsving i energipriserne, så det er nødvendigt med et flerstrenget og fleksibelt energisystem. Kraftvarmeværkerne har sin berettigelse, fastslår Ole Thomsen og påpeger, at kraftvarmeværkerne har en fundamental rolle at spille både for at levere fjernvarme til flere millioner danskere og til at stille kapacitet til rådighed for elsystemet, når det er nat/tåget og solcellerne ikke leverer, og når vindmøllerne står stille i roligt vejr.

Forslag: National operativ kommando

Direktør Bjarke Møller fra Rådet for Grøn Omstilling peger i sin analyse på Klimafolkemødet også på fjernvarmenettet og koblingen med en betydelig dansk elproduktion på vind og sol på et fleksibelt net som danske styrker i den aktuelle situation; en situation, hvor vi samtidig skal tackle konsekvenserne af den russiske krigsførelse i Ukraine, en eskalerende klimakrise og voldsomme prisstigninger på energi.

– Vi oplever den værste tørke i Europa i 500 år. Varer, herunder kul, kan ikke sejles på Rhinen, og atomkraftværkerne i Frankrig er påvirket af lav vandstand i floderne. Måske oplever vi lige nu et ’tipping point’ for klimaet. Samtidig har vi er forsyningskrise. Det virker ikke som om, vi har fattet den omstilling, vi står overfor. Jeg bliver helt desperat – vi har brug for en krigszonementalitet, raser Bjarke Møller til fuld applaus i det blå telt på Klimafolkemødet.

Direktøren fra Rådet for Grøn Omstilling efterlyser langt flere energibesparelser, der er hurtigere at implementere end større tekniske løsninger eksempelvis med fjernvarme, og langt mere vedvarende energi.     

–  Min bekymring er, at det politiske system bevæger sig alt for langsomt. Vi har søvngængeragtige politikere, hvor vi har brug for en national operativ kommando, siger Bjarke Møller og understreger, at den hastende omstilling også gælder de ca. 400.000 husstande, der fortsat hænger på dyr opvarmning fra klimabelastende olie og naturgas.

Skal de mange løsninger, vi kender og udvikler, lykkes, kræver det tæt dialog med og respekt for borgere i hjem og kommuner. I det blå telt på Klimafolkemødet bliver der spurgt ind til alternativer for borgere udenfor fjernvarmeområder, bæredygtigheden i at fyre med biomasse, faren for at løbe tør for gas i løbet af vinteren, smart opladning af elbiler, og hvordan man kan spare på sit energiforbrug – alt sammen vigtige elementer at debattere for at få en bredere forståelse af vores samlede energisystem.

I Lemvig, Frederikshavn og mange andre steder i landet er der ved at brede sig en stemning af, at ’Not In My BackYard’ (den berygtede NIMBY-effekt) er ved at blive afløst af ’Yes In My BackYard’ – eller på dansk med titlen på en anden seance på Klimafolkemødet: Ja, gerne i min baghave.

– Vi har brug for denne mentalitetsændring, mener Bjarke Møller.

Debatten mellem Steen Christiansen, Ole Thomsen og Bjarke Møller fortsætter på et arrangement på Avedøreværket den 30. september. Her kan deltagerne også møde adm. direktør Kristian Jensen fra Green Power Denmark og forsyningsdirektør Jane Egebjerg Andersen fra HOFOR.